Skibhusene: Beboere stadig evakuerede

15 familier har siden klokken 21 mandag aften været uden bolig, fordi deres område er evakueret.

foto 2

Tandbørstning, bad og morgenmad er foregået på en alternativ måde for beboerne i de 15 husstande, der er evakueret i Skibhusene i Odense.

Siden mandag omkring klokken 21 har de været evakueret fra deres hjem. Det er stadig ikke til at sige, hvornår de kan vende hjem, oplyser politiet tirsdag morgen.

Kemikaliefund

foto 4

Beboerne måtte evakueres efter fund af kemikalier i forbindelse med en mindre brand i en ejendom på Skippervænget 10 i Odense, hvor der bor to personer. Politiet har siden opretholdt en evakueringszonen på 100 meter fra ejendommen, hvor fundet blev gjort.

- Forvarets ammunitionsryddere har sammen med vores folk og det øvrige beredskab været hele natten i området. De er endnu ikke færdige med deres arbejdet - og jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på hvad og hvor meget, vi har fundet, siger vicepolitiinspektør Torben Schultz-Petersen fra Fyns Politi.

Kemikalierne blev opdaget i forbindelse med undersøgelserne efter branden, som blev anmeldt ved 17-tiden mandag eftermiddag. Branden blev hurtigt slukket og ingen mennesker kom noget til.

Ring, hvis du mangler hjælp

foto 1

Hvis der skulle være beboere fra området, der ønsker et sted at opholde sig, fordi de ikke kan komme hjem, så skal de kontakte Fyns Politi på telefon 114 eller henvende sig på Marienlystcentret i Odense.

Oversigt

    Oversigt