I det fynske folks tjeneste

Dagens Fantastiske Fællesskab Skibsbyggernes mødested

De byggede nogle af verdenshavenes kæmper på Lindø Skibsværft. I dag hygger de sig bare. Mød Lindø Dag, som er med i Fantastiske Fællesskaber.

Medlemmerne af Lindø tog opstilling til ære for fotografen. Foto: Privat

Sådan her beskriver Lindø Dag sig selv i deres indstilling:

Vi er et samlingssted for pensionerede medarbejdere fra Lindø Skibsværft. Det skaber sammenhold og gode oplevelser samt tryghed og stolthed over en fælles arbejdsplads

Hvorfor findes fællesskabet?

Det er socialt stimulerende ay være fælles om oplevelser, og det skabner identitet, som tydeligt afspejler sig i øget samvær både indenfor og udenfor de månedslige arrangementer. Det giver en øget interesse i hinanden, når vi for eksempel mødes ved lokale handelssteder.

Læs også Dagens Fantastiske Fællesskab: Nattens gule hjælpere

Hvorfor skal I vinde prisen:

Vi samles omkring mad og foredrag. De sociale aktiviteter vil vi gerne udvide ud af huset for at styrke fælles identitet

Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder:

Vi vil gerne ombord på et Mærsk containerskib og eventuelt sejle med på en kort distance. Vi vil også gerne i kontakt med andre skibsværfter eventuelt i Tyskland. Og så vil vi optimere kompetencer indenfor madlavning og kursus udvikling.

FAKTA

58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.

 

Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.

 

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.