I det fynske folks tjeneste

Skidesjovt og på rulleskøjter

00:16

1 af 2

Efter en uges musical med hjul under fødderne er amatørskuespillerne i Nordfyns Friluftsspil ved at være godt kørende. Men også lidt trætte i fødderne.

00:16 Luk video

- Men det var faktisk hårdest i starten, hvor man ikke var så vant til det, siger en af skuespillerne, Mille Lambert.

Andrew Lloyd Webbers rulleskøjtemusical "Starlight Express" har spillet for fulde huse rundt om i verden siden 1984 - men det har altid været indendørs.

Nu er turen så kommet til Danmark, hvor danske amatør-skuespiller fra Nordfyns Friluftsspil siden 7. juli har fremført Danmarkspremieren på det 'rullende-show'- og det endda udendørs.

En fordel at være amatør

En af grundene til at det kan lade sig gøre at sætte stykket op i Danmark er faktisk, at det er amatørskuespillere. Det kræver nemlig meget tid for at træne sig op til at spille musical på rulleskøjter. Det vil formentlig være alt for dyrt at lønne uddannede skuespillere til det.

Amatørskuespillerne i det nordfynske har øvet sig i at stå på rulleskøjter i næsten to måneder, inden de overhovedet begyndte at øve sig på teksterne. I alt har de nu øvet sig på rulleskøjter i næsten et halvt år.

Og det har været krævende for skuespillerne at performe på hjul.

- Det er helt klart en ekstra faktor at koncentrere sig om blandt andet bremselængde ud over skuespil og sang, fortæller Mille Lambert.

De 34 skuespillerne kan igen få frisk luft til tæerne efter på fredag, hvor Starlight Express for sidste gang bliver spillet på Nislevgaard.

Se reportage fra forberedelserne på TV 2/FYN i aften klokken 19.30

Ved du noget? Så send os et tip