I det fynske folks tjeneste

Skidt kirsebærhøst i år

Høsten af kirsebær slår fejl i år. Mange avlere har helt droppet at høste deres bær, fordi der er så få, at det slet ikke kan betale sig. Frost i påsken er skyld i den dårlige høst.

Mange avlere dropper helt at høste deres kirsebærtræer i år

1 af 2

Høsten er så ringe, at mængden af industribær er helt nede på 10 procent af det normale.

- Først havde vi en mild vinter, og træerne nåede at danne blomster. Men da vi så pludselig fik frost i påsken ødelagde iskrystallerne de friske blomster, og derfor får vi næsten ingen bær i år, forklarer Svend Ramborg, der er kirsebæravler og frugtavlskonsulent.

Ingen høst

Svend Ramborgs træer plejer normalt at give 30-40 kilo kvalitetskirsebær, men i år er der kun ganske få bær på hver eneste træ. Derfor vil avleren slet ikke høste sine træer i år.

- Denne sort har åbenbart den skavank, at den ikke tåler mile vintre og pludselig frost. Derfor vil overveje at lave alle træerne til flis, hvis høsten også svigter til næste år, siger Svend Ramborg.

For de søde kirsebærs vedkommende ser høsten en anelse bedre ud, men den er stadig kun 50 procent af den normale høst.