I det fynske folks tjeneste

Skidt VM-test for Danmark i Odense

-

-

Et svækket dansk ishockeylandshold måtte mandag aften konstatere, at VM-formen er et godt stykke væk. På et halvfyldt isstadion i Odense tabte Danmark til Norge med 2-3 i en kamp, hvor det ikke var til at se, at det er gæsterne, der er B-nation.

Det danske hold, der om godt to uger drager til A-VM i Tjekkiet, afslørede nemlig mangler i alle spillet facetter med såvel halvsløje afslutninger, uskarpe pasninger som defensive problemer.

Ret skal dog være ret. VM-testen var også stærkt præget af det danske holds mange afbud på grund af skader og DM-finalen, der først bliver afgjort tirsdag og derfor låser flere landsholdsspillere. Men nordmændene var også uden et par profiler og har nu to gange i træk slået danskerne efter den klare 7-3-sejr i februars EIHC-turneringen i Gjøvik. Danmark møder igen Norge i aften i Herlev.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip