I det fynske folks tjeneste

Skildpaddehan skal sikre arvefølgen i Odense Zoo

Odense Zoos nye skildpaddeanlæg får formentlig snart nogle små, nye indbyggere. Eller måske ikke så små igen - der er nemlig håb for at anlæggets to kæmpeskildpaddehunner leverer nye kæmpeskildpadder.

Denne kæmpeskildpaddehan er på vej mod Odense

Tirsdag ankommer en kæmpeskildpaddehan fra Krefeld Zoo i Tyskland nemlig til Odense Zoo og han skal parre sig med anlæggets to hunner.

Ifølge Odense Zoo forventes der en markant øget aktivitet i anlægget de kommende dage, for Aldabrakæmpeskildpaddehanner er nemlig kendt for deres høje og konstante libido.  

Inden sommer er endnu en skildpaddehan formentlig på vej til Odense Zoo. Denne gang fra Bush Gardens Zoo i Florida.