Skinnesliber skaber støj

De fynske togskinner trænger til en gang slibning. Og det kan betyde støj og hyleri for naboer og passagerer.

-

De fynske togskinner trænger til en gang slibning. Og det kan betyde støj og hyleri for naboer og passagerer.

Fra torsdag nat i denne uge og de følgende ti aftener og nætter vil naboerne til jernbanen på Fyn kunne se et sprudlende tog i sporene. Det er slibetoget - en sværvægter på 70 meter og 220 tons - som med sine 48 slibesten bearbejder skinnerne.

Togene støjer mere, hvis skinnerne har små ujævnheder på toppen i form af rifler og bølger. Derfor skal skinnerne slibes med jævne mellemrum.

Konsekvenser for naboer og passagerer
For at genere togdriften mindst muligt arbejder slibetoget om aftenen og om natten. Da skinneslibningen støjer, kan det for jernbanens naboer betyde kortvarige gener, når slibetoget befinder sig ud for deres bolig. Umiddelbart efter at skinnerne er blevet slebet, kan der desuden forekomme en højfrekvent støj - en hylen - når togene kører over de nyslebne skinner. Denne støj vil dog forsvinde i løbet af kort tid.

I perioden fra 17. til 27. marts sliber Banedanmark skinner på Fyn.

Hovedbanen på Fyn
o Marslev-Nyborg: Aften og nat mellem den 17.-18. marts
o Odense-Marslev: Aften og nat mellem den 18.-19. marts
o Årup-Tommerup: Aften og nat mellem den 19.-20. marts
o Tommerup-Holmstrup: Aften og nat mellem den 20.-21. marts
o Holmstrup-Odense: Aften og nat mellem 25.-26. marts
o Tommerup-Årup: Aften og nat mellem 26.-27. marts

Svendborgbanen
o Årslev-Ringe: Aften og nat mellem 24.-25. marts

Sliber flere gange
Selvom Banedanmark kun skal have slebet sammenlagt 300 km skinner heraf de 45 km på Fyn i denne omgang, har der været sat tre måneder af til arbejdet.

- Det er kun ganske få steder, vi kan nøjes med at slibe en enkelt gang. De fleste strækninger skal vi slibe 3-6 gange, forklarer Bo Nielsen og tilføjer, at når slibetoget bearbejder skinnerne, kører det ca. 5 km i timen.

- Det betyder, at vi i gennemsnit kan nå at slibe 5-6 km færdigt pr. nat i det tidsrum, der kører få eller ingen tog på strækningerne.

 

Oversigt

    Oversigt