Skole advarer mod børnelokker

Skolelederen på Brylle Skole i Tommerup har sendt et brev ud til forældrene til de 190 børn på skolen, hvori der advares mod en børnelokker.

-

Skolelederen på Brylle Skole i Tommerup har sendt et brev ud til forældrene til de 190 børn på skolen, hvori der advares mod en børnelokker.

For 14 dage siden var der en episode, hvor en pige fra skolen blev antastet af en mand, der spurgte om hun ville køres hjem. Da pigen svarede nej tilbød han hende slik. Pigen var dog klog nok til at afvise manden og forlade stedet.

Råd fra landbetjenten
Efter episoden rådførte skoleleder Richart Petersen sig med den lokale betjent, der rådede ham til at sende et brev til forældrene til børnene på skolen.

Ud over det har skolelederen på Brylle Skole også orienteret lederne af naboskolerne i området samt SSP-udvalget.

\"Vi skal ikke skabe panik, men på den anden side er det vigtigt, at børn og forældre er klar over, at de skal være opmærksomme\", siger Richart Petersen.

Der har ikke været yderligere episoder i området efter antastningen af skoleeleven.

Oversigt

    Oversigt