I det fynske folks tjeneste

Skole lod tiltalt gå i klasse med offer

Selv om Svendborg Kommune var vidende om, at en 16-årig dreng var sigtet og siden tiltalt for at have voldtaget og seksuelt krænket i alt tre piger, lod kommunens børn- og ungeforvaltningden 16-årige og et af hans mulige ofre gå i klasse sammen på Nymarksskolen.

Selv om Svendborg Kommune var vidende om, at en 15-årig dreng var sigtet og siden tiltalt for at have voldtaget en og seksuelt krænket anden pige, lod kommunens børn- og ungeforvaltning den 15-årige og et af hans mulige ofre gå i klasse sammen.

Det skriver Fyns Amts Avis. Af onsdagens retsmøde i sagen mod den 16-årige dreng kom det frem, at han hver dag har siddet i samme klasselokale som en pigerne under hele efterforskningen, som blev indledt af Fyns Politi i februar i år.

- Vi kigger nærmest ikke på hinanden mere, forklarede den 15-årige i retten. Han er tiltalt for at have forsøgt at tvinge klassekammeraten til oralsex tilbage i november sidste år.

Børnepsykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet er rystet over håndteringen. Han forstår ikke, at drengen og pigens skole, Nymarksskolen, ikke har skilt de to elever ad.

- Jeg har aldrig nogensinde hørt om en lignende måde at løse sådan en situation på. Jeg gætter på, at pigen må have følt sig totalt svigtet af de voksne, der tilsyneladende ikke vil anerkende, at hun er udsat og i stedet bagatelliserer problemet, siger Kuno Sørensen.

Skolen: Vi har håndteret sagen korrekt
Onsdag aften skrev skoleleder Birgit Villebro på Nymarksskolens hjemmeside om den tiltalte, at "eleven efter en helhedsvurdering nu flyttes til et andet skoletilbud". Hun fastholder, at skolen har håndteret sagen korrekt.

- Vi har taget hensyn til de implicerede parter, og i den konkrete sag vurderede vi, at det var bedst, at de fortsatte i klassen sammen, siger Birgit Villebro.

Fra politisk plan møder hun både opbakning og kritik, og byrådsmedlem Mette Kristensen har anmodet om en redegørelse for hele sagens forløb.

Sagen fra Svendborg kommer samtidig med en situation i Albertslund, hvor en 14-årig dreng er tvunget til at gå på samme skole som hans to ældre overfaldsmænd.

Ved du noget? Så send os et tip