I det fynske folks tjeneste

Skole nægter at godkende budget

Skolebestyrelsen på Rosengårdskolen i Odense nægter at godkende budgettet for næste skoleår. Det sker, fordi skolebestyrelsen ikke mener, at budgettet overholder lovgivningen.

07:57

1 af 2

Vil ikke finde sig i nedskæringer

På Rosengårdskolen vil de nemlig ikke finde sig i, at Odense Kommune vil skære i budgettet. Især ikke, fordi Odense Kommune i forvejen er den kommune i landet, der har det færreste antal kroner til rådighed per elev.

30 kroner per elev i danskundervisningen

For eksempel vil der, ifølge det nye budgetudspil, være 30 kroner per elev til et helt års forbrug af materialer i danskundervisningen. Og det er for lidt, mener bestyrelsen på Rosengårdskolen.

Det er lige nu uvist, om andre skoler i Odensen ikke vil kunne godkende deres budgetter, men i lørdags har 35 skolebestyrelser i Odense Kommune sendt et åbent brev til byrådet, hvor lærere og forældre udtrykte deres bekymringer.

Odense Kommunes socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, gæster TV 2/Fyns studie i aften klokken 19.30 for at tale om kommunens budgetteringer.