Skole-sjov: Laver el med ledninger og kartofler

100.000 skoleelever har fået skoleskemaet suspenderet for dage med naturvidenskab og energi.

Metalstænger, kartofler og ledninger. Det er hvad der skal til for at tænde et elektrisk ur. Det ved de mindste elever på Giersings Realskole i Odense nu nærmest alt om efter et besøg af fysikstuderende fra Syddansk Universitet i dag.

- Det er rigtig sjovt, for man lærer meget om energien, fortæller Nicolaj Grønhøj, der er skoleelev, og særdeles begejstret for den afvekslende undervisning.

På børnenes præmisser

2309 Skole 1

De fysikstuderende forsøger at ramme børnene på et niveau, hvor de kan relatere undervisingen til deres egen hverdag. Blandt andet med denne lille fortælling:

- Vi antager, at børnene er en slags batteri. Når de er trætte, så er de et afladet batteri, og når de er super-friske, så er de et opladet batteri, forklarer Martin Hansen, der er fysikstuderende ved Centre for Cosmology and Particle Physics Phenomenology på Syddansk Universitet.

På Giersings Realskole er det eleverne i 0-4 klasse, der lærer nyt med baggrund i den landsdækkende Dansk Naturvidenskabsfestival - og der er naturligvis også en bagtanke.

- Vi har ikke så mange naturvidenskabsstuderende, og vi ved at det er vigtigt, at tage børnene mens de er små og synes, at det er super-interessant, siger Martin Hansen.

Oversigt

    Oversigt