I det fynske folks tjeneste

Skole vurderer elevers intelligens

Elever på H.C. Andersen Skolen i Odense bliver vurderet og undervist efter, hvor intelligente de er. Skolen mener, at det giver en mere fleksibel undervisning, og styrker elevernes indlæring.

-

Elever på H.C. Andersen Skolen i Odense bliver vurderet og undervist efter, hvor intelligente de er. Skolen mener, at det giver en mere fleksibel undervisning, og styrker elevernes indlæring.

\"Ved at bruge elevens stærke intelligens, kan man styrke de øvrige intelligenser\", siger viceinspektør Jesper Mayerhofer til Jyllands Posten.

Vurderingen af elevernes intelligens bliver på H.C. Andersen Skolen brugt til en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, sådan at en elev undervises på den måde, der er bedst egnet.

\"Fordi de er gode til idræt, kan de overføre positive oplevelser til det svære stof\", siger viceinspektøren.

Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), forudser, at metoden vil kunne nedbringe antallet af elever i specialundervisning.

\"Det er fremragende, at man tilrettelægger undervisningen, så udgangspunktet er elevens færdigheder og potentialer. Stadig flere skoler vurderer elevernes intelligens, og undervisningsdifferentieringen vil betyde færre elever til specialundervisning\", siger han.  

Ved du noget? Så send os et tip