Skolebestyrelse: Vi bliver kørt over

Utilfredse forældre og bestyrelsesmedlemmer fra alle folkeskoler og en specialskole i Middelfart har inviteret lokale politikere til debat om økonomi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal flere penge på bordet til skoleeleverne i Middelfart.

Det er øverst på dagsordenen, når samtlige politiske partier i aften er inviteret til debat. Alle partier på nær Liberal Alliance deltager i valgmødet på Vestre Skole.

Bestyrelserne fra samtlige 10 folkeskoler foruden specialskolen Skrillingeskolen er gået sammen for at råbe politikerne op.

Protest mod nedskæringer

De protesterer mod nedskæringen i ressourcer på skoleområdet, som fylder meget for forældrene. 

quote Det er blevet en tvangstanke, at der skal færre penge til folkeskolerne. Det betyder en ringere kvalitet på det, folkeskolen kan levere.  Det går ud over de elever, der har mest brug for hjælp og de, der er rigtig dygtige

Bo Hjort Jensen, Bestyrelsesformand Vestre Skole

- Bortset fra nu her i valgåret har de skåret ned på området for hvert år. Det er blevet en tvangstanke,at der skal færre penge til folkeskolerne, så det fylder rigtig meget. Det betyder en ringere kvalitet på det, folkeskolen kan levere.  Det går ud over de elever, der har mest brug for hjælp og de, der er rigtig dygtige, mener skolebestyrelsesformand på Vestre Skole Bo Hjort Jensen.

Han forventer at få fulde huse og regner med flere hundrede deltagere til debatmødet i aften, som finder sted fra kl 19-21.

Deltagere til Debatmødet

Det andet hovedpunkt er digitalisering på Middelfarts folkeskoler. Her mener bestyrelserne, at kommunen halter langt bagefter, hvis man sammenligner med de andre nabokommuner.

Her opfordrer man børnene til at tage deres egen pc med. Det betyder, at de, som ingen har, må dele skolernes PC. Derfor kan man ikke have sine personlige papirer og det giver ifølge Bo Hjort Jensen en skærvvridning.

- Det er usædvanligt, at en så rig kommune ikke stiller pc’ere eller notebooks til rådighed for den enkelte elev i vores kommune. Det er svært at gennemføre en fornuftig undervisning, for det skævvrider, i forhold til de elever der ikke har så mange midler til at købe en pc, siger han.

Vil decentral styring

På mødet vil det tredje hovedpunkt være centralisering kontra decentral styring. Skobestyrelserne oplever, at man i stignede grad pålægger skolerne at følge centrale beslutninger. 

Bestyrelsesformand på Vestre Skole Bo Hjort Jensen ønsker flere penge til skoleområdet i Middelfart.
Bestyrelsesformand på Vestre Skole Bo Hjort Jensen ønsker flere penge til skoleområdet i Middelfart.

- Vi er 10 skoler, der ligger vidt forskellige steder i kommunene og vi har vidt forskellige behov. Hvorfor må den enkelte skole ikke vælge at køre med lange skoledage og konvertere til tolærerordning? Det er symptomer på at man har centraliseret folkeskolerne i middelfart og kørt os over. Vi føler ikke, der bliver lyttet til, hvad skolerne siger, mener Bo Hjort Jensen.

Med valgmødet vil skolerne tvinge politikerne til at lytte. 

 

Oversigt

    Oversigt