Skoleblad udstilles

Danmarks ældste skoleblad PUNCH fra Odense Katedralskole fylder snart 80 år. Det udkom første gang i 1927/28, og i forbindelse med fødselsdagen er der fra torsdag d. 27 april en udstilling klar med de gamle blade.

Udover de gamle skoleblade vil der også være nye interview med gamle elever. De tæller blandt andet stand-up- og P3 komiker Sebastian Dorset, musikeren Christian Juncker, teaterdirektør Kasper Wilton og tidligere TV 2-direktør Jørgen Flindt Pedersen.

På udstillingen kan man også se tekster og tegninger af den odenseanske kunstner Peter Brandes. Han har blandt andet lavet nogle af bladets forsider i midten af 60'erne.

Oversigt

    Oversigt