Skolechef efter sexovergreb: - Man skal holde ved, hvis man har en mistanke

Beredskabsplan fra Odense Kommune skal forhindre en ny Stige-sag, hvor en souschef ignorerede flere forældres mistanke om seksuelle overgreb begået af en pædagogmedhjælper. Man skal altid gå videre med en mistanke, lyder det fra skolechefen.

Souschefen på Stige Skole blev torsdag indstillet til fyring af Odense Kommune, fordi han ignorerede flere henvendelser fra forældre, der havde mistanke om seksuelle overgreb begået af en nu 55-årig pædagogmedhjælper. 

quote Man skal holde ved, hvis man har en mistanke.

Nicolaj Juul Jørgensen, skolechef i Odense Kommune

Skolechefen i Odense Kommune, Nicolaj Juul Jørgensen, siger til TV 2/Fyn: 

- Det er klart, at man som offentlig ansat har en skærpet underretningsforpligtelse. Og det har vi vurderet, at det ikke har fundet sted her (i Stige-sagen red.). Så på baggrund af den her sag, så håber jeg, at noget af den læring, vi kan tage med os, det er, at man skal gå videre med sin mistanke, hvis man har det. Og det er, hvad enten man er medarbejder, afdelingsleder, skoleleder, forælder eller frivillig i en forening. 

- Man skal holde ved, hvis man har en mistanke.

Dømt for at krænke 22 piger seksuelt

I december 2017 blev den 55-årige pædagogmedhjælper dømt for at have krænket 22 piger seksuelt. Overgrebene havde fundet sted over flere år på skolen, i Stige Håndboldklub, hvor han var træner, og i mandens eget hjem.

Odense Kommune har nu revideret sin beredskabsplan, der er en handleguide til fagpersoner om hjælp til børn og unge, som er udsat for overgreb. Ifølge kommunen sker det dog uafhængigt af Stige-sagen.

Handleguide skal forhindre en ny Stige-sag

- Jeg vil ikke kommentere det konkrete i sagen, da der er tale om en personalesag, siger Susanne Crawley Larsen (R), rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense.

- Man kan sige, at noget af det sidste, som det tidligere Børn- og Ungeudvalg gjorde lige før jul, det var jo at godkende en ny beredskabsplan, som rigtig meget handler om, hvordan man undgår sådan noget her i fremtiden.

Odense Kommunes beredskabsplan skal medvirke til:

Skolechef Nicolaj Juul Jørgensen mener, at den reviderede beredskabsplan tydeliggør, hvordan man skal reagere, når man har mistanke om overgreb.

- Den slår lidt tydeligere fast, hvad det er for forventninger, vi har - i første omgang til vores ansatte - omkring, hvordan man skal håndtere, hvis man har mistanke om overgreb

Hvis nu forældre oplever i sådan en situation, at de ikke bliver hørt, hvad så?

- Så skal de gå videre med det. Enten opad i systemet i kommunen eller gå til politiet.

Du kan læse hele beredskabsplanen fra Odense Kommune lige her:

Oversigt

    Oversigt