I det fynske folks tjeneste

Skoledreng sender sødt brev til Fyns Politi

Foto: Fyns Politi

En odenseansk skoledreng har fået sin cykel stjålet på skolen, og derfor har han selv skrevet et brev til politimesteren.

En skoledreng fra Ejerslykkeskolen i Odense har fået stjålet sin cykel og sendt et brev til politimesteren hos Fyns Politi.

På Twitter har Fyns Politi delt billedet fra Christian, der savner sin cykel.

- Kære politimester. Jeg vil gerne anmelde et cykeltyveri. Tyveriet var på Ejerslykkeskolen. Jeg håber, du kan finde den. Kærlig hilsen Christian, lyder det i brevet, hvor der også er tegnet en cykel.

Fyns Politi: Vi skal nok kigge efter cyklen og tyven

Fyns Politi har på Twitter svaret skoleeleven.

- Hej Christian. Tak for dit fine brev. Det er altid surt med tyveknægte. Vi skal nok kigge efter både din cykel og tyven, lyder svaret. 

Odense ligger i øvrigt i top, når det gælder byer med flest cykeltyverier per indbygger vest for Storebælt. I Odense Kommune er der 15 anmeldelser per 1.000 indbyggere. 

Læs også Tre cykeltyve snuppet i samme fangst

De sikreste steder at stille sin cykel på Fyn er blandt andet på Ærø, hvor der til sammenligning kun sker én anmeldelse per 1.000 indbyggere. Også på Nordfyn, Langeland og i Assens er antallet af stjålne cykler blandt de laveste i landet. 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.