Skoleelever skal udvikle robotter

Eleverne i de ældste klasser på Ejerslykkeskolen i Odense skal til efteråret arbejde med at udvikle robotter, der gør hverdagen nemmere.

Ejerslykkeskolen i Odense er blandt de skoler, der har fået penge fra Nordea-fonden til en ny og anderledes form for undervisning i naturvidenskab.

Eleverne i 7., 8. og 9. klasse skal i september arbejde med at lave prototyper på robotter, der kan gøre folks hverdag nemmere.

For eksempel robotter, der bryder dårlige vaner, fremmer sunde vaner eller hjælper med at undgå slidskader på arbejdet.

Til det formål har skolen fået 15.000 kroner af Nordea-fonden til indkøb af computermoduler og sensorer.

Projektet på Ejerslykkeskolen indgår i Dansk Naturvidenskabsfestival under titlen, Vejen til fremtiden, der foregår i uge 39.

Mere om Dansk Naturvidenskabsfestival

Oversigt

    Oversigt