I det fynske folks tjeneste

Skoleidrætten skal gøres bedre

For meget bold og for lidt hop. En evalueringsrapport har vist at skolernes idrætsundervisning er for ensidig. Et nyt center skal gøre lærerne bedre til at variere idrætten. [size=2] [/size]

Der er for meget bold i folkeskolens idrætstimer. Nyt center skal gøre lærere bedre til at variere undervisningen.

- Rapporten viste, at undervisningen ikke var god nok. Derfor var det vigtigt, at vi fik gang i udviklingscentret, fortæller Lene Mygenfordt, der er formand for Dansk Skoleidræt.

Det nye udviklingscenter der får base i Haderslev og Nyborg skal formidle forskning inden for idrætsområdet til lærerne, så det bliver omsat til mere alsidig undervisning.

Formanden er overbevist om, at børnene kommer til at mærke en forskel.

- Det tror jeg helt bestemt. Hvis de får bedre lærere, så vil de også få bedre undervisning.