Fire elever til observation
Ingen af eleverne kom alvorligt til skade, og bortset fra fire, som hospitalet beholder til observation, er alle blevet udskrevet i løbet af eftermiddagen.
Defekt motor i udsugningen
Ifølge skolen skete uheldet fordi en udsugningsmotor i fysiklokalet var defekt, og kunne ikke opfange de giftige dampe. Læreren registerede hurtigt at noget var i vejen, og fik eleverne ud af lokalet.
Efterfølgende valgte skolen at få eleverne til undersøgelse for en sikkerheds skyld.
Netop nu er folkeskolerne i Arbejdstilsynets søgelys, men Hunderupskolen er kun tre år gammel, og dermed er udstyret i fysiklokalet forholdsvis nyt. Umiddelbart vurderer Arbejdstilsynet, at alle alarmsystemer i fysiklokalet fungerede, som de skulle.
- Det understreger behovet for at kigge på skolerne, for der bliver udført farlige forsøg i fysiklokalerne og det kan skade både børn og lærere, hvis ikke tingene er i orden, siger tilsynschef Lene Teilberg, Arbejdstilsynet.
Hunderupskolen har efterfølgende orienteret forældrerne til eleverne i klassen.