I det fynske folks tjeneste

Skoleklasse udstiller på Johannes Larsen museet

En tredjeklasse i Dalby på Hindsholm synes det gik så godt i faget billedkunst, at de mente det var værd at udstille. Fredag holdt klassen så fernisering på selveste Johannes Larsen museet i Kerteminde.

Klasselæreren synes at skulpturerne blev så gode at hun tog kontakt til Johannes Larsen museet og det gav pote

1 af 7

3. A har arbejdet i træ, sten, muslingeskaller og hvad de nu ellers fandt på en tur til stranden. Det blev til 28 skulpturer, inspireret af Æsops fabler og deres egne ideer.

- Først skulle det være en fugl, men så fandt vi en firkant og så blev det noget troldeagtigt noget, fortæller Valdemar Løkke fra 3. A på Hindsholmskolen om sin skulptur

Læreren synes skulpturerne blev så gode at de skulle udstilles og den var museet med på.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min tid som billedkunstlærer, og derfor var vi så frække at sige, at det her det skal bare udstilles, siger Pernille Madsen, der er klasselærer for 3.A.

Fredag holdt kunstnerne fernisering på Johannes Larsen Museet for forældre og bedteforældre.

Formålet er, at børnene nu skal have en æstetisk læreprocess, som det hedder, men nogen af dem har fået smag for kunstverdenen.

- Det er sjovt, og jeg vil gerne prøve det igen, siger kunstneren Valdemar Løkke fra 3.A.

Udstillingen kan ses på Johannes Larsen Museet frem til frem til 20. februar.