Skolelærer ny sportschef i GOG

GOG Svendborg TGI har ansat 36-årige Jacob Landtved som ny sportschef. Funktionen som sportschef er i første omgang en halvtidsstilling, som Landtved kommer til at kombinere med sit nuværende job som sportskoordinator på skolerne i Oure.

Jacob Landtved er 36 år. Han er uddannet lærer og har DHF's Elitetræneruddannelse.

- Vi glæder os til samarbejdet med Jacob Landtved. Han er en dygtig leder, som har stor erfaring i strategisk planlægning og talentudvikling. Funktioner vi anser som meget væsentlige i jobbet som sportschef, siger direktør Arne Buch i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig meget til den store udfordring som sportschef, fortæller Jacob Landtved, som starter jobbet fra 1. april. I den første tid vil den nuværende sportschef Niels Kildelund assistere Jacob Landtved

Oversigt

    Oversigt