I det fynske folks tjeneste

Skoleleder fik tjenstlig påtale

00:10
01:10

1 af 3

Efter endnu en samtale med Odense Kommunes skolechef fik lederen på Ejerslykkeskolen, Birgitte Sonsby, en tjenstlig påtale, torsdag. Årsagen er hendes udbrud mod nogle elever med muslimsk baggrund.

Episoden fandt sted for tre uger siden, da Birgitte Sonsby skældte nogle elever med muslimsk baggrund ud.

Hun sagde blandt andet:

- Jeg er så skidetræt af jer muslimer, der ødelægger undervisningen.

Det førte til, at en af elevernes far meldte det til politiet - en anmeldelse han siden trak tilbage.

Birgitte Sonsby har siden erkendt, at hun havde udtrykt sig forkert og beklaget det.

Efter to møder med skolechef Poul Antoniussen fik Birgitte Sonsby torsdag en tjenstlig påtale, som er den mildeste sanktion.

Birgitte Sonsby vil ikke kommentere skolechefens afgørelse.

- Vi har aftalt, at det er skolechefen, der udtaler sig, og at vi skal se fremad nu, siger hun til TV 2/FYN.

Hun bekræfter dog, at hun har sagt de ord, der er hele sagens årsag:

- Ja det har jeg. Der røg en finke af panden og det har jeg beklaget meget, siger Birgitte Sonsby.

Ved du noget? Så send os et tip