I december måned skulle alle på skolen bære nissehuer og en dag blev to drenge uden nissehuer kaldt op på scenen.
De skulle hoppe ned i en sort affaldssæk, og skolelederen bad dem tage tøjet af pånær underbukserne.
Herefter stak skolelederen en hånd med en saks ned i en af sækkene og sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af.
Fyns Politi har i dag torsdag modtaget en anmeldelse via telefon fra en af forældrene på Strandmølleskolen. Det fortæller Anders Lundegaard leder af lokalpolitiet i Assens til TV2/Fyn.
Har tillid til skolelederen
Næstformanden for Strandmølleskolens bestyrelse, Thomas Hald, siger til TV2/Fyn, at bestyrelse fortsat har tillid til skolelederen.
- Men hvis politiet mener, der er foregået noget strafbart vil bestyrelsen genoverveje om man har tillid til skolelederen, siger Thomas Hald til TV2/Fyn.