Selvom skoleledere normalt ikke rutter med fritimerne, så er det ikke et ønske, der er vokset i Skolelederforeningens baghave, når den konservative politiske ordfører Mai Mercado slår til lyd for at gøre kristendomsundervisning obligatorisk.
Mercado ønsker en times ekstra ugentlig kristendomsundervisning, og så skal det ikke længere være muligt for forældre at få børnene fritaget fra timerne.
- Vi har et samfund, hvor der er religionsfrihed, så det er ikke umiddelbart et forslag vi kan støtte, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.
Han forklarer, at faget i mange år har været oplysende og ikke forkyndende, samt at eleverne i de større klasser også undervises i andre religioner.
- Det hedder kristendomsundervisning, ikke religion. Derfor er det en forkert tilgang. Så skal man ændre faget til religion, og jeg tror ikke, det er det, De Konservative har lyst til, siger Hjortdal.
Selvom faget ikke er obligatorisk er det i praksis kun ganske få elever, der fritages for undervisningen. Ifølge den seneste opgørelse, der stammer fra 2005, var under en procent af eleverne fritaget for undervisningen.
- Faktisk er der forbavsende mange børn, der deltager i kristendomsundervisningen, selvom de ikke er kristne, konstaterer skolelederformanden.
Hos Religionslærerforeningen mener formand John Rydahl modsat, at kristendomsfaget bør være obligatorisk, selvom det reelt er meget få elever, der ikke modtager undervisningen. Han ser dog ligesom Claus Hjortdal gerne, at faget ændrer navn til religion.
- Hvis man læser ned i bestemmelserne, kan man se, at det er beskrevet som et bredt religionsfag. Så egentlig er navnet lidt en signalforvirring, siger John Rydahl.