I det fynske folks tjeneste

Skolelukninger: - Det er gift for kommunen

Spidskandidaterne fra Venstre, Socialdemokraterne, SF og Radikale lover alle, at de vil bevare den skolestruktur, man har i Nordfyns Kommune nu. Men de er mere uldne, når det kommer til at finde ekstra penge til skoleområdet.

01:02
VALGPROFIL:

Morten Andersen

Politikerne på Nordfyn blev i 2012 enige om en ny skolestruktur, der betød skolelukninger, fordi elevtallet i kommunen var faldende. Otte skoler stod til lukning, men kun to måtte lukke. De seks andre skoler fortsatte som afdelinger til de større skoler i kommunen.

Men selv efter omstruktureringen er der stadig klasser med mindre end ti elever i nogle af kommunens folkeskoler. Politikerne er dog enige om, at de har truffet det rigtige valg.

- Vi har valgt en skolestruktur efter det sidste valg, og den har vi stået sammen om alle 25 medlemmer i kommunalbestyrelsen, siger Kim Johansen (S), der vil give skolerne et økonomisk servicetjek, så de har de fornødne ressourcer til at drive skole for.

VALGPROFIL:

Kim Johansen

Også hos Radikale er den nuværende skolestruktur fredet.

- Jeg synes ikke, vi skal lukke skoler. Jeg synes, vi skal beholde den skolestruktur, vi har. Og det skal vi, fordi vi har valgt den struktur, og den skal leve i mere end fire år, inden man begynder at lave den om, siger Mette Hjorth (R).

Det samme mener Venstres spidskandidat, Morten Andersen (V).

- Et af mine allerstørste indsatsområder er at skabe en kommune i vækst. Den værste gift  for det, det er at begynde en diskussion om at lukke skoler igen, siger Morten Andersen.

SF vil heller ikke pille ved den skolestruktur, de mener er afgørende for bosætningen i landområderne i Nordfyns Kommune.

- Vi skal fastholde vores skoler. Nu har de (borgerne, red.) hørt ulven kommer i otte år. Det går ikke mere. Vi er nødt til at skabe ro. Vi er nødt til at tro på, at selvfølgelig vil vi bevare vores skoler, siger Anne-Lise Sievers (SF).

Hvordan skal økonomien sikres

VALGPROFIL:

Mette Hjorth

Selvom politikerne lover at frede skolerne, er de alligevel bekymret for fremtiden ude i skolebestyrelserne. Trine Wenckheim er medlem af skolebestyrelsen på Sletten Skole i Otterup, og hun efterlyser større visioner fra politikerne end bare at love, at man ikke vil skære i budgetterne eller lukke skoler i den kommende valgperiode.

- Det er vigtigt, at politikerne ikke udsulter skolernes budgetter. Hvis man fratager skolerne nogle af de puljer, der er nødvendige for, at afdelingsskolerne kan eksistere, så kan det jo blive nødvendigt at lukke afdelingsskolerne for at holde kvaliteten, siger Trine Wenckheim, der efterlyser en plan, der rækker langt ud over den kommende valgperiode, måske endda en tiårsplan. 

Læs også Nordfyns unge: - Alle politikerne siger det samme

Men en kvalitetssikring koster penge, og kommunens servicerammen er allerede brugt. Så politikerne bliver spurgt, hvor de ekstra penge til skolerne så skal komme fra.

- Vi har jo lavet en investeringsplan på vores anlæg. Morten (Andersen, red.) siger, at vi kan ikke bruge penge på noget andet, men hvis vi har et råderum på 10 millioner kroner, så sætter jeg dem gerne på skolerne i en toårig periode, så vi får løftet dem. Så slipper vi på længere sigt for at skulle betale for særundervisning til vores børn, fordi de kommer rigtigt ud på den anden side, siger Kim Johansen.

Buher af borgmesteren

Den siddende borgmester, Morten Andersen, er mere vævende, når talen falder på økonomien til skolerne. Han taler om at konkurenceudsætte på andre kommunale områder, som man har gjort med Vej og Park, og om et samlet pedelkorps på skolerne, men tilhørerne i salen buher af hans forslag. 

Læs også Mor til handicappet: - Vi fortryder, vi bosatte os på Nordfyn

Hvor vil du finde flere penge til skolerne?

- Nu er jeg jo kommet med eksemplerne ved at konkurrenceudsætte nogle ting. Der har jeg jo vist, at man kan skaffe penge, siger Morten Andersen.

Men du har allerede konkurrenceudsat. Hvad er de nye områder, du vil konkurrenceudsætte?

- Det er ved at finde nogle andre måder at løse de udfordringer, vi har på de konkrete opgaver. Det gør vi ved at se, om vi løser tingene bedst og billigst, eller om vi kan få mere ud af de samme midler på en anden måde. Vi kan lige så godt erkende, at der ikke er nogen, der får mere benzin at fylde på, så det er et spørgsmål om at få den offentlige bil til at køre længere på literen. 

26:31 Luk video