Eleverne i folkeskolen skal sikres et måltid mad, når de fra næste år får en længere skoledag.
København, Aalborg og Aarhus arbejder nu på forslag til, hvordan en madordning kan se ud.
- De små børn skal jo gå i skole til klokken to, de store op til tre-halv fire. Der kan madpakken altså godt blive lidt kedelig, siger Thomas Medom, formand for Børne- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune.
Ordningen skal være frivillig og betalt af forældrene. Men Thomas Medom forestiller sig, at der skal være en rabatordning til familier, der vil få svært ved at betale.
Også Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde et forslag, og i København ser der allerede ud til at være flertal.
Andre kommuner er positivt stemt, selvom de ikke er nået så langt. Både i Slagelse, Mariagerfjord, Jammerbugt og Sorø Kommuner vil man overveje lignende tilbud.
I forvejen har omkring halvdelen af Danmarks folkeskoler en madordning. I Odense kan eleverne købe mad på alle kommunens skoler, og det er tilstrækkeligt for Tim Vermund (S), medlem af Børne- og Ungeudvalget.
- Tiden er ikke til gratis madordninger. Hvis vi havde penge i overskud, ville jeg i stedet foretrække at bruge dem på mere undervisning.
Men ifølge lærer og sundhedskonsulent Frede Bräuner er flertallet af de nuværende madordninger ikke gode nok. Alt for ofte består udvalget af pølsehorn, pizzastykker eller sandwich lavet af dårligt brød.
- Madboderne risikerer at gøre ondt værre, fordi forældrene holder op med at smøre madpakker og i stedet give børnene penge med, siger Frede Bräuner, der har undersøgt sammenhængen mellem, kost, adfærd og indlæringsevne.
- Uden mad kan eleverne ikke koncentrere sig om at lære, og så får de ingen glæde af reformen.