I det fynske folks tjeneste

Skoler, socialsager og skrantende økonomi

Foto: Pernille Gram

Dårlig økonomi og lukning af skoler præger valgdebatten i Assens Kommune, som også er kendt for tvivlsom sagsbehandling i socialsager.

Det er ikke for sarte sjæle at læse Assens Kommunes ansøgning om økonomisk nødhjælp fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udfordringerne står i kø i den sydvestfynske kommune, og udviklingen går ifølge kommunens prognoser også i den forkerte retning i fremtiden.

- Assens Kommunes økonomi er under pres, og der er ikke råderum til at sætte ind med ønskelige indsatser på kernevelfærdsområderne.

Sådan skriver Assens Kommune i ansøgningen om et ekstra tilskud fra puljen til såkaldt særligt vanskeligt stillede kommuner. Kommunen søger her og nu om 12 millioner kroner til at "imødegå væsentlige forringelser af det nuværende serviceniveau", som det hedder i ansøgningen fra Assens Rådhus.

Debat om økonomi

Debatten i Assens Kommune op til kommunalvalget kredser om tre hovedtemaer, der alle tager udgangspunkt i kommunens dårlige økonomi.

Læs også Flertallet har talt: Assens Kommune lukker to skoler

Der er stor uenighed om, hvordan Assens Kommunes skolevæsen skal fungere. Kommunen har hidtil været kendt for et skolevæsen med decentral styring og mange små skoler. Men i slutningen af 2016 tegnede der sig nyt politisk flertal i byrådet, som ønskede at samle kommunens folkeskoler i fire centralt styrede enheder og nedlægge de mindste skoler.

Flertallet bestod af partierne Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten. De tre partier repræsenterer samlet 15 mandater i byrådet, som altså ønsker at nedlægge kommunens små skoler. Tilbage stod et mindretal på 13, bestående af Venstre, Konservative og SF, der ikke ønskede at gennemføre skolelukninger.

I februar i år besluttede byrådsflertallet, at skolerne i landsbyerne Dreslette og Skallebølle skulle lukke, at kommunens driftsudgift pr. elev skulle beskæres med 313 kroner i 2017, 177 kroner i 2018, og 1.177 kroner i 2019, samt at skole- og SFO-området skulle have 4,8 millioner kroner mindre i ledelsesbudgettet.

Endelig blev det også besluttet at nedlægge de største klasser på Tommerup Skole og flytte overbygningseleverne til naboskolen Tallerupskolen, der til gengæld skal udbygges. 

Nedskæringerne på driftsudgift pr. elev er dog efterfølgende blevet taget af bordet igen i årene 2018 og 2019 i forbindelse med et budgetforlig.

Mange klagesager

Skolevæsenets fremtid er et brandvarmt emne i valgdebatten i Assens. Men også kommunens mange klagesager på socialområdet bliver debatteret. Assens Kommune er landskendt for sin omdiskuterede sagsbehandling i socialsager, og kommunen var i 2016 landets sjettedårligste til at sagsbehandle. Det viser tal fra Ankestyrelsen, der i fjor afgjorde, at hele 40 procent af Assens Kommunes afgørelser skulle gøres om.

Læs også Efter årelang kamp og sengepraktik: Charlotte har fået pension

64 ud af 159 sager på social- og beskæftigelsesområdet fra Assens Kommune blev i 2016 enten sendt retur til kommunen for at blive behandlet påny eller decideret ændret af Ankestyrelsen. Og problemet med kommunens sagsbehandling er stigende. Antallet af sager, der er blevet ændret eller sendt retur af Ankestyrelsen, steg fra 55 sager i 2015 til de 64 sager i 2016.

Samme kedelige kurs har Assens Kommunes samlede økonomi, og kommunens stærke lommesmerter er et tema, som går igen og igen i den lokale debat blandt borgere og politikere. Budgetlægningen i Assens har i de senere år været præget af tilbagevendende sparerunder. Det har bevirket, at Assens Kommune ligger lavt i forhold til både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Syddanmark, når det gælder kommunens velfærdsniveau.

 

Ved du noget? Så send os et tip

KV17

Valget i DIN kommune

Klik på din kommune og få overblik over valgkampen, der hvor du bor.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.