I det fynske folks tjeneste

Skolerengøring: Klamme svampe i klasselokalet

Kommunal rengøringschef har sagt op og kommune må bruge 200.000 kroner på at udbedre skader efter svamp.

Omfattende besparelser på rengøring på skoler koster nu Faaborg-Midtfyn Kommune dyrt. Samtidig har kommunens rengøringschef sagt op, skriver Fyens Stiftstidende.

- Rengøringsstandarden er en tikkende bombe både i forhold til økonomi og i forhold til elevernes og undervisernes sundhed, erkender Jakob Holm (SF), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i kommunen.

For tre måneder siden kom det frem, at paddehatte voksede i et klasselokale på Toftegårdsskolen i Faaborg, og onsdag måtte kommunalbestyrelsen bevillige 200.000 kroner til at fjerne skimmelsvamp i skolens kælder og få gjort hovedrent på skolen.

Politikerne frygter, at skolen i Faaborg langt fra er den eneste , der lider under dårlig rengøring.

- Vi har et problem her. Førhen var der noget, der hed hovedrengøring, men det er slet ikke et begreb, der findes i de standarder, vi bruger i dag, siger den konservative Grete Justesen.

Samtidig har kommunens rengøringschef, Vibeke Alice Andersen, sagt op i protest mod besparelser på rengøringen, der over de kommende to år bliver beskåret med to millioner kroner.

- I forvejen er det sådan, at børnehaverne kun kan få vasket gulv tre dage om ugen. Det giver syge børn. Det kan jeg ikke stå model til, siger Vibeke Alice Andersen til avisen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.