Skorsten fjerner gyllelugt

Kæmpe-skorsten fjerner lugtgener fra ny svinestald ved Hårby.

I Akkerup ved Hårby har svineproducenter Dorit og Poul Jacobsen opført en ny svinestald med 1.200 stipladser til slagtesvin.  

Men da at afstanden mellem stald og naboer er mindre end 120 meter ville det betyde lugtgener for naboerne.

- Kravet var, at det ikke måtte lugte mere efter udvidelsen end før, siger landmand Poul Jacobsen ved Haarby.

I samarbejde med en miljøkonsulent fra LandboFyn lagde de hovederne i blød. 
 
Løsningen blev en ventilationsskorsten bygget efter en metode, der er kendt i industrien, men ikke i landbruget. Ideen er at få lugten trukket så højt op, at det ikke længere kan mærkes på jorden.

Det er første gang i Danmark at metoden tages i brug uden for industri og kraftvarmeværker.

Skorstenen har også støjdæmpere, så lyden ikke overstiger 40 decibel om natten.

Oversigt

    Oversigt