I det fynske folks tjeneste

Skovbørnehaver lukker

05:01

1 af 2

Forældre og pædagoger på skovbørnehaver i Odense er rystede over, at kommunen vil lukke fire af 16 skovbørnehaver for at spare.

Derfor har forældre og personale på børnehaverne rettet direkte henvendelse til kommunen for at få en forklaring.

De forstår ikke, at kommunen ikke ser på den menneskelige side af børnehaverne, som for fleres vedkommende er stærkt eftertragtede med venteliste.

De mener, de har stor succes ved at inddrage naturen og fødekæden fra jord til bord i pædagogikken.

Samtidig er skovbørnehaverne særligt gode til at tage hånd om børn, som i almindelig børnehave kunne ende som udsatte og sårbare.

Omvendt situation

I 1992 var der for mange børn til antallet af børnehavepladser i Odense Kommune.

Derfor startede et busprojekt, der skulle fragte børn ud i naturbørnhaver.

I dag - 22 år efter - er der for mange pladser til for få børn.

Yderligere har særlige EU-regler sendt en ekstra millionregning efter busserne for at højne sikkerhedsnivuaet for selerne i bussen.

Og den regning vil kommunen ikke betale.

En af skovbørnehaverne skal lukke i løbet af foråret, mens tre andre lukker 1. marts 2015.

Se mere om den sag på TV 2/FYN klokken 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip