I det fynske folks tjeneste

Skraldesag griber om sig

Sagen om svindel med affald på Odense Nord Miljøcenter er vokset

Sagen om svindel med affald på Odense Nord Miljøcenter vokser. I alt ni personer er sigtet for omfattende snyd med indvejning af affald på lossepladsen.

I efteråret 2011 blev to ansatte på Odense Nord Miljøcenter og en nordfynsk vognmand sigtet for svindel med indvejning af affald.

Men siden er seks andre blevet sigtet, skriver Fyens Stiftstidende.

Det drejer sig om fire vognmænd og to ansatte på lossepladsen.

Oprindeligt var der tale om svindel for omkring to millioner kroner, men der er nu tale om et væsentligt større beløb.

Det bekræfter vicepolitikommissær Gunnar Andersen, afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Fyns Politi, overfor Fyens Stiftstidende.

Han vil ikke sætte præcist tal på, da efterforskningen endnu ikke er færdig.

Alle ni sigtede er kommet med hele eller delvise tilståelser.

Svindelen gik ud på at indveje en slags affald som andet - billigere - affald og så dele besparelsen.

Ved du noget? Så send os et tip