Skraldestrejke breder sig til resten af Fyn

Skraldet risikerer nu at hobe sig op på Fyn. Strejkende skraldemænd blokerer nu lossepladser, så flere fynske kommuner ikke kan komme af med skraldet.

I sympati med skraldemændene i Århus har godt 50 skraldemænd fra Odense Renovationsselskab nedlagt arbejdet tirsdag morgen. Det samme har medarbejdere på nærgenbrugsstationerne. I Assens, Bogense og Ejby strejker skraldemændene også.

Skraldemændene blokerer nu forbrændingsanlægget ved Fynsværket og lossepladsen ved Odense Nord Miljøcenter. Det betyder, at skraldemænd fra flere fynske kommuner ikke kan tømme skraldevognene.

Tillidsmand Carl Anker Hjortshøj fortæller til TV 2/FYN, at stort set alle fynske kommuner bliver berørt direkte eller indirekte af strejken.

Oversigt

    Oversigt