Skraldestrejken fortsætter

I Odense forsætter skraldestrejken på 2. dag

Skrald tømmes stadig i Odense S og SV

50 skraldemænd fra Odense Renovation besluttede ved syv-tiden onsdag morgen at fortsætte sympatistrejken. 

Omkring klokken halv ni besluttede de ansatte i Genbrugsafdelingen at de også fortsætter
Hvor længe det hele varer endnu, vides først senere på dagen. 

- Vi kan ikke agere før efter klokken 17 i eftermiddag. Først der ved vi hvad skraldemændene i Århus vil gøre og så handler vi efter det, fortæller kommunikationschefen ved Odense Renovation, Claus H. Sørensen

Lige nu er det kun i Odense S og Odense SV der tømmes skrald. I den del af Odense er det firmaet Marius Pedersen der står for at indsamle affald og de er ikke med i skraldestrejken. 

Han opfordrer odenseanerne til at tage den med ro. De skal ikke selv køre deres skrald af sted.

- Tag en ekstra pose i brug og når strejken er slut tager vi selvfølgelig det ekstra skrald med, siger han.

Svendborg med i sympatistrejke

Det er ikke kun i Odense skraldemændene strejker. Skraldemænd i Svendborg er nu også med i strejken

Og i Ejby, Bogense og Assens lader de 23 skraldemænd fra firmaet Meldgaard også skraldespandende stå.

Oversigt

    Oversigt