Skudofre forvekslet i bandeopgør

De to mænd, der blev beskudt i deres bil i Odense søndag blev forvekslet med rockere i det verserende  bandeopgør. Det mener politiet, som mandag fortsætter afhøring af vidner.

En 34-årig og en 36-årig mand kom kørende hjem fra en dykkertur da deres bil blev ramt af 7-8 skud formentlig fra et 9-mm våben.
Dermed blev de uforskyldt hvirvlet ind i bandeopgøret  i Odense mellem rockere og unge med anden etnisk herkomst.

Klemt i en "sandwich"

Skudepisoden fandt sted på Ejbygade, på strækningen mellem Kertemindevej og Fynsværket.
De to dykkeres bil, en sort peugeot  blev klemt inde i en "sandwich" af en sort ældre Mitsubishi Colt og en sort BMW.
Det lykkedes Peugeoten at slippe fri men bilen blev beskudt, dog  uden at den 34-årige og den 36-årige blev ramt.  

Vidneafhøring fortsætter

Gerningsmændende beskrives som mænd med anden etnisk herkomst en dansk.
Sagen er overdraget til afdelingen for organiseret kriminaliet og  vidneafhøringen fortsætter mandag, oplyser afdelingens  
leder  Kirsten Fischer.

TV2/Fyn hører gerne fra vidner til episoden. Ligesom vi også meget gerne vil i kontakt med de to uheldige dykkere, som det gik ud over.

Oversigt

    Oversigt