I det fynske folks tjeneste

Skuespiller i lære på Lindø

Danser og skuespiller Therese Glahn var i dag i lære på Lindøværftet.

1 af 8

Det sker som et led i en landsdækkende kampagne, som navnlig har til formål at tiltrække unge med anden etnisk baggrund end dansk til et job i industrien
 
I løbet af to timer producerede hun en flaskeholder til sodavand igennem arbejde med produktionsmaskiner. Hun vil blev hjulpet godt på vej af Casper Sørensen, der er i lære som skibstekniker.
 
Det sker som et led i den landsdækkende kampagne "Spil dine kort rigtigt - tag en uddannelse i industrien" fra Industriens Uddannelser og Integrationsministeriet, som løber fra den 7. januar frem til den 2. marts 2008.

Den skal vise mangfoldigheden af karrieremuligheder i industrien, og samtidig gøre opmærksom på, at industrien har brug for alle unge - uanset etnisk tilhørsforhold. 

Læs mere

Fakta om Lindø

Fakta om Odense Staalskibsværft - Lindøværftet

Odense Staalskibsværft, der er et selskab i A.P. Møller - Mærsk Gruppen, har datterselskaber i Danmark, Estland og Litauen.

På Lindøværftet er der ca. 3.200 ansatte, og med datterselskaber har gruppen mere end 5.500 ansatte.

Lindøværftet er blandt verdens mest moderne værfter, og de skibe, vi bygger, er blandt de mest moderne og miljøvenlige skibe, der findes.