Skuespillere søges til musicalteater

Det nystartede Odense Musical Teater søger nu skuespillere og scenemedarbejdere til opførelsen af musicalen \"Elvis\", der har premiere i juni. Der skal bruges cirka 50 medvirkende imellem 17 og 60 år, som skal fordeles på både skuespillere, dansere og kor.

-

Det nystartede Odense Musical Teater søger nu skuespillere og scenemedarbejdere til opførelsen af musicalen \"Elvis\", der har premiere i juni.

Der skal bruges cirka 50 medvirkende imellem 17 og 60 år, som skal fordeles på både skuespillere, dansere og kor. Derfor holder Odense Musical Teater optagelsesprøve søndag den 25. januar, hvor alle er velkomne til at aflægge prøve.

Forestillingen \"Elvis\" er en musical, der bygger på historien om Elvis Presley. Der er tale om en urpremiere på forestillingen, der er skrevet af Rudy Tom Due og Erik Bent Svendlund.

Prøverne på forestillingen starter i marts og det er meningen at \"Elvis\" skal opføres ti gange i Den Fynske Landsby.

Optagelsesprøven finder sted i Odense Sportsdanser Forenings lokaler på Rugårdsvej 15 A i Odense. Tilmelding kan ske på www.odense-musical-teater.dk.

Oversigt

    Oversigt