Skuffelse i Bogense

Stor skuffelse i Bogense i dag. Byen kommer efter gårsdagens folkeafstemning alligevel ikke til at lægge navn til den nye Nordfyns kommune. TV 2/FYN har loddet stemningen dagen derpå.

Bogense er sgu da hovedstaden

I Bogense hænger de gevaldigt med næbbet efter afstemningen onsdag.

- Jeg er da skuffet. Jeg er jo barnefødt her i Bogense, så selvfølgelig er jeg skuffet, siger Flemming Nielsen.

- Det er ikke godt. Bogense er sgu da hovedstaden på Nordfyn. Vi har det hele her i Bogense, hvad har de andre, lyder det fra en meget skuffet bogenser, Tommy Nielsen.

Røvfuldcitat vækker vrede

Citat fra Fyens Stiftstidende.
Citat fra Fyens Stiftstidende.

Men bogenserne er ikke kun skuffede. De er også vrede. Det er en udtalelse i Fyens Stiftstidende fra Holger Pedersen om, at Bogense fik en røvfuld, der har fået sindene i kog.
 
- Det lyder da rigtig godt for samarbejdet, lyder det ironisk fra Tommy Nielsen og fortsætter:

- Otterup forsøger at sætte sig på det hele, så jeg tror, at Otterup bliver et fjendebillede for de to andre kommuner.

Desuden er en diskussion om navnet blusset op. Navnet Nordfyns med s i enden, tvivler flere på, er grammatisk korrekt.

- Så måske skal vi stemme igen, lyder det fra et skuffet Bogense.

 

Oversigt

    Oversigt