I det fynske folks tjeneste

Skuffelse over kommunalreform

Kommunalreformen i 2005 nedlagde Fyns Amt og reducerede antallet af fynske kommuner til ti

En rundspørge blandt de nuværende kommunalpolitikere, foretaget af Politiken, viser at 37% af dem er skuffede over kommunalreformen. 26% mener, reformen har været en succes.

Et af de eksempler, avisen fremhæver er Assens.

Ud af 20 byrådsmedlemmer er otte skuffede og kun tre mener, den er en succes. Resten kan hverken betegne reformen som en succes eller en fiasko.

Blandt kritikerne i Assens er venstremanden Lars Voldsgaard. Han var oprindelig tilhænger af reformen, men i dag mener han, at amterne skulle have været bevaret til at varetage de store opgaver.

Dem kan de nye kommuner ikke klare, mener Lars Voldsgaard.

- Vi kan ikke varetage miljøopgaverne, fordi ressourcerne ikke er der. Det samme gælder andre områder, for eksempel børn med særlige problemer, siger Lars Voldsgaard til Politiken.

Ligesom 61% af hans kolleger mener han, at afstanden mellem politikere og borgere er blevet større med reformen.

Partifælle uenig

Partifællen Ankjær Stenskrog, tidligere borgmester i Glamsbjerg Kommune, er uenig.

- Reformen var nødvendig. De gamle kommuner kunne ikke længere leve op til kravene til service og kvalitet. Det kan de nye kommuner, siger han.

Politiken har spurgt samtlige landets 2.522 kommunalbestyrelsesmedlemmer. 51% af dem har svaret.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.