I det fynske folks tjeneste

Skuffende julesalg i Rosengårdcentret

Ny Rød gade åbnet i Rosengårdscentret

Julesalget i Rosengårdcentret er ikke gået som forventet. Centret har fået en fremgang på 1,8 procent, men det er ifølge direktøren for centret et skuffende tal.

Der var travlt i december, da alle fyboere skulle finde de sidste julegaver, men ikke travlt nok ifølge Rosengårdcentrets direktør Carsten Lindblad. 

Shoppingcentret havde nemlig håbet på en fremgang på 5-6 procent, men måtte nøjes med en beskeden fremgang på 1,8 procent.

-Vi vækstede et par procent, og vi havde bestemt håbet at kunne gøre det lidt bedre. Fordi hvis man ser tilbage på julehandlen 2014, så var den også sådan nogenlunde rimelig med året før også, siger Carsten Lindblad, direktør for Rosengårdcentret.

De nye ejere af Rosengårdcentret har investeret et større millionbeløb i centret, og der er i Rosengårdcentret kommet nye gader og en række nye butikker

- De havde da håbet, at det potentiale kunne blive forløst i år, forklarer en skuffet direktør.

Varm vinter og onlinehandel en del af forklaringen

Men på trods af de mange forbedringer og nye tiltag, har det stadig ikke givet pote, og ifølge direktøren har det varme vintervejr også haft en betydning for julesalget 2015.

- Men set i lyset af varmerekorder og set i lyst af, at vi så dermed ikke får solgt det overtøj, de huer, halstørklæder og varmt skotøj, som jo er de tunge prismæssige varegrupper, så er vi egentlig, når alt kommer til alt, okay tilfredse.

Danskerne er desuden begyndt at gøre mere og mere brug af online-butikker fremfor de fysiske butikker, og det kan også mærkes i centrene.

- I hele 2015 har vi jo set en tendens til, at online-handlen den stiger og stiger. Så jeg er ret sikker på, at når vi ser de endelige tal, så er jeg sikker på, at onlinehandlen, den tager en stor del af den vækst, der har været, forklarer Carsten Lindblad.

På trods af det skuffende julesalg i år er direktøren derfor generelt set stadig optimistisk i forhold til 2016.

Ved du noget? Så send os et tip