Skulpturen \"Kærlighed\" solgt til Sønderjylland

Harvey Martins enorme skulptur \"Kærlighed\" blev torsdag solgt på netauktionen Lauritz.com. Skulpturen gik til psykiatrisk institution i Sønderjylland for 46.000 kroner.

-


Harvey Martins skulptur Kærlighed

Harvey Martins enorme skulptur \"Kærlighed\" blev torsdag solgt på netauktionen Lauritz.com. Skulpturen gik til psykiatrisk institution i Sønderjylland for 46.000 kroner.

Det er institutionen Strandhjemmet i Broager i Sønderjylland, der løb med \"Kærlighed\" blandt andet foran Nyborg Kommune.

- Den er superflot. Den kommer til at stå lige ned til Flensborg Fjord, så den kan ses fra både land og fra søsiden. Vi glæder os meget til at sat den op, siger forstander Ruth Brandstrup.

Institutionen for psykiatriske patienter har skaffet pengene ved bidrag fra forskellige sponsorer. \"Kærlighed\" er lavet af den odenseanske kunstner Harvey Martin.

Skulpturen var vurderet til 100.000 kroner. Den har tidligere stået i Nyborg og ved en efterskole i Allested-Vejle. Hele salgsbeløbet går til sammenslutningen \"Støt Asien\".

Oversigt

    Oversigt