Skycon-direktør opsagt

Direktør for vindenergiselskabet Skykon, Jesper Øhlenschlæger, er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning.

Direktørskiftet får dog ikke konsekvenser for Skykons planer på Lindøværftet. Skykon har lejet sig ind på Lindø og regner med at skabe 300 - 500 arbejdspladser på værftet.

Jesper Øhlenschlæger fortsætter som medejer af Skykon, men det er endnu uvist, om han beholder sin bestyrelsespost i LORC, som med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen arbejder på et ambitiøst testcenter på Lindø.
- Det kommer an på, om han er valgt ind i LORC?s bestyrelse som person eller som repræsentant for Skykon, oplyser Skycons bestyrelsesformand, Kaj Thorén, til Fyens stiftsidende.
 
Den opsagte direktør bliver erstattet af Jens Risvig Pedersen, som også er medejer af Skykon og har været med fra begyndelsen.

Oversigt

    Oversigt