Skydebane vigtigere end vindmøller

En indsigelse fra Odense Kommune gjorde udslaget, da Fyns Amt torsdag gav Vestjysk Vindkraft afslag på at opføre tre kæmpe vindmøller på Sanderumgård i Langeskov. Odense Kommune mente, at vindmøllerne vil skade en kommende skydebane på den anden side af kommunegrænsen, og det gav Fyns Amt Odense medhold i.

-

\"Kommunen har brugt 4,7 mio. kr. på denne internationale skydebane. Og det er næsten umuligt at finde andre lokaliteter til skydebaner, så det mest rimelige er, at vindmøllerne må vige\", siger Poul Weber, formand for Fyns Amts Teknik- og Miljøudvalg.

Det var Jysk Vindkraft, der havde ansøgt om at få opstillet de 3 vindmøller på 80 meter med en kapacitet på 900 kW. Projektet var en del af en vindmøllesanering. De ni nye møller skulle afløse ni mindre møller på blandt andet Siø.

Men hverken naboerne i Langeskov eller Odense Kommune ville have de høje vindmøller. 

\"Den her sag viser, at vi tager borgernes indsigelser alvorligt. Vi mener ligesom én af indsigerne, at vindmøllerne vil skade skydebanen, og derfor får de afslag\", siger Poul Weber.

Oversigt

    Oversigt