Skydebanesagen fra Korup kommer som bog

10 år er der gået, siden det lykkedes borgere i Korup ved Odense at forhindre, at en militær skydebane blev placeret i lokalområdet. Det fejrer de nu med at få udgivet en bog om deres kamp mod politikerne.

-

10 år er der gået, siden det lykkedes borgere i Korup ved Odense at forhindre, at en militær skydebane blev placeret i lokalområdet. Det fejrer de nu med at få udgivet en bog om deres kamp mod politikerne.

Skydebanesagen varede fire år og er flere gange fremhævet som et klassisk eksempel på, hvordan en lokal kampvilje kan vinde over politikerne, bare den er stædig nok.

Forsvarsforlig var startskudet
Tirsdag d. 16. november er det ti år siden, at Miljøklagenævnets afgørelse forhindrede Odense Kommune i at anlægge en stor militær dag- og natskydebane i Korup/Højbjerg.

Forsvarsforliget i slutningen af 1980\'erne nedlagde det Fynske Livregiment. Som kompensation foreslog Forsvarsministeriet at flytte Sergentskolen fra Sønderborg til Odense - hvis altså kommunen etablerede en skydebane. Kommunen pegede på det naturskønne område ved Korup/Højbjerg.

Stædig kamp
Kort tid efter etablerede beboerne en arbejdsgruppe. Talsmanden Knud Engel fortæller, at de de følgende fire år mødtes næsten hver søndag for at planlægge aktioner. Med bidrag fra omkring 1000 mennesker fik arbejdsgruppen samlet ca. 750.000 kroner ind til køb af advokatbistand, tryksager, plakater o.s.v.

Det er overskudet af de indsamlede penge, der nu ti år efter vil blive brugt til at få skrevet en bog om sagen. Den skal udkomme næste efterår og vil især fokusere på, hvordan demokratiet fungerer, når borgere stiller sig op mod politikere.

Lærebog
Talsmanden for arbejdsgruppen Knud Engel mener, at bogen vil kunne bruges som lærebog for andre, der føler sig trådt nær af offentlige myndigheder med - i hans øjne - skjulte dagsordener.

Oversigt

    Oversigt