Skydende urmager handlede i lovligt nødværge

Fem skud mod røvere i butik var lovligt, fastslog en domsmandsret i København. Men hans skydevåben kostede seks måneders fængsel.

Det var lovlig nødværge, da en urmager i København i januar skød og sårede to røvere. Det fastslog Københavns Byret torsdag i den meget omtalte sag, hvor anklagemyndigheden havde krævet ham dømt for vold af særlig farlig karakter.

Den 47-årige Michael Woollhead affyrede mindst fem skud mod de to serbere, som 16. januar trængte ind i hans forretning i Kompagnistræde. Både de to og en tredje blev såret.

Urmageren lå inde med tre skarpladte våben, og denne lovovertrædelse udløste en straf på seks måneders ubetinget fængsel.

Oversigt

    Oversigt