Skyderi nær politigården i Odense

Der blev affyret seks skud op i luften, da to grupper lørdag nat kom op at skændes i Danmarksgade i Odense lige ved siden af politigården.

Politiet fik anmeldelse om at to grupper var røget i totterne på hinanden ud for Danmarksgade 1 klokken 4.50 søndag morgen.

Da politiet ankom til stedet var den ene gruppe af unge flygtet, mens et par unge fra den anden gruppe fortsat var på stedet. De fortalte at de var kommet op at toppes med de tre unge og at der var blevet affyret seks skud op i luften. Efterfølgende fandt politiet seks tomme patronhylstre i området.

To af de unge blev taget med på Politigården til afhøring. Politiet kender endnu ikke årsagen til skyderiet, og intet tyder på at gruppen, der affyrede skuddene var rockere, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt