I det fynske folks tjeneste

Skyderi var en øvelse

01:56

Skyderiet onsdag var en rutineøvelse. Hjemeværnet affyrede et maskingevær på sin øvelsesplads nær Tusindårsskoven.

1 af 2

Onsdag ringede bekymrede borgere til politiet, fordi de hørte skud ved Tusindårsskoven. Det var tale om en rutinemæssig hjemmeværnsøvelse

Der var ikke en skydegal mand på spil i Tusindårsskoven onsdag aften, som mange borgere i området frygtede, præcis fire uger efter dobeltdrabet på Heidi Nielsen og Bjarne Johansen.

Hjemmeværnet afprøvede et maskingevær - en rutineøvelse, der foregik på Hjemmeværnets øvelsesplads.

- På Højstrup øvelsesplads, som i luftlinjeforholdsvis tæt på Tusindårsskoven, gennemførte vi noget uddannelsesaktivitet. Det indebar afprøvningen af et maskingevær, og det er i øvrigt helt rutinemæssigt, at vi har uddannelsesaktiviteter derude om onsdagen, siger Preben Petersen, der er kommunikationsrådgiver for Totalforsvarsregion Syd.

De seneste onsdage har Hjemmeværnet ikke gennemført nogen øvelser, bl.a. fordi det har været påske. Derfor havde man ikke overvejet, at skyderi kunnne skabe frygt blandt lokale borgere, der normalt kan høre skyderi fra øvelsesområdet.

- Nej det gjorde vi bestemt ikke. Så havde vi ikke ageret på den måde. Vi har ingen interesse i at gøre nogen bange eller i at genere nogen, så det er vi faktisk kede af, siger Preben Petersen.

Politiet mødte talstærkt op

Onsdagens anmeldelser til politiet blev taget meget alvorligt, og bevæbnede betjente mødte hurtigt op of afspærrede det område, vidner mente skyderiet kom fra.

Men politiet talte med en kaptajn fra Hjemmeværnet, der forklarede, hvad der foregik, og efter at have bedt om at få prøveskudt maskingeværet igen, konkluderede politiet, at det var det skyderi, anmelderne måtte have hørt.

Og selvom politiet ved, at Hjemmeværnet ofte holder øvelser om onsdagen, blev der reageret som der gjorde, netop fordi der var tale om skyderi omkring Tusindårsskoven.

- Alle muligheder skal jo prøves i denne her sag. (dobbeltdrabet. red.)
Vi kan ikke tillade os at lade noget stå tilbage, og hvis vi har nogle vidner og nogle anmeldere, som virkelig mener, de har hørt noget, så tager vi det selvfølgelig alvorligt, siger vagtchef Jesper Fält fra Fyns Politi.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.