Skydetræning hjælper skoleelever

Et nyt forskningsprojekt på Psykologisk Institut ved Syddansk Universitet skal kortlægge, hvilken betydning det har for børn med ADHD-symptomer, at gå til skydetræning.

Erfaringer fra flere skoler viser, at skydetræning har en gavnlig effekt for elever med ADHD eller elever med indlærings- og koncentrationsproblemer.

Et pilotprojekt Psykologisk Institut ved Syddansk Universitet har også vist, at skydetræning i en skytteforening har en positiv indvirkning på børn med ADHD og ADHD-vanskeligheder.

Nu skal projektet videreføres i et treårigt forskningsstudie.

TrygFonden støtter forskningsprojektet med knap 2 millioner kroner.

- Med donationen fra TrygFonden kan vi videreføre pilotprojektet og undersøge, hvilken betydning det har for ADHD-børn at gå til skydning, samt om skydeidrætten reducerer ADHD-symptomerne. Indvirkningen på børnenes trivsel og livskvalitet vil også blive belyst. Vi er utrolig glade for TrygFondens støtte, som vil komme mange børn og unge, der kan have det svært, til gavn, siger professor Kirsten Kaya Roessler fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

I alt vil cirka 100 børn fra ti kommuner deltage i projektet, der løber over de næste tre år.

Oversigt

    Oversigt