I det fynske folks tjeneste

Skykons 400 nye job på Lindø er i fare

01:05

1 af 2

Omkring 400 nye job på arealet for det lukkede skibsværft på Lindø i Kerteminde er i fare. Det skyldes vindmølleselskabet Skykons betalingsstandsning tirsdag.

Det tidligere Lindøværft er blevet omdannet til Lindø Industripark, og 10 procent af arealet er udlejet til Skykon i en 10-årig, trecifret  illionaftale, der efter planen skulle give 400 job til det hårdt trængte område.

- Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser det får for Lindø Industripark. Men det er klart, at det indebærer en risiko for, at Skykon ikke vil producere for os, og det vil være et stort skridt tilbage, siger Michael Nymark Hansen, der er divisionsdirektør for Lindø Industripark.

25 procent er udlejet

Foreløbig er 25 procent af arealet udlejet, og dermed tegner Skykon sig for næsten halvdelen af den udlejede del af industriparken. Derfor vil det især på den korte bane give området nogle meget store udfordringer, siger direktøren.

- Nu afventer vi og ser, hvad der sker. Men fordi Lindø Skibsværft er i gang med at afvikle produktionen, er vores store udfordring at få lejere hurtigt ind, siger Michael Nymark Hansen.

Det mest oplagte sted

Direktøren er dog overbevist om, at der på den lange bane vil blive produceret havvindmøller på Lindø Industripark, uanset om Skykon ender med at gå konkurs eller droppe etableringen i området, som startede 1. september.

- Lindø er det mest oplagte sted at producere havvindmøller i Nordeuropa, så jeg er ikke i tvivl om, at der kommer en anden producent, hvis det ikke bliver Skykon, siger han.

Skykons administrerende direktør, Jens Pedersen, erkender, at alle firmaets aktiviteter er i fare som følge af betalingsstandsningen og dermed også Lindø-projektet.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.