I det fynske folks tjeneste

Jægersoldat på Grønlands-ekspedition: Slæde har fået "bryster" monteret til bedre løfteteknik

Sønderjysk tømrer hjalp eventyreren Erik B. Jørgensen med at bygge hundeslæden til Grønlands-ekspeditionen.

00:13

Erik B. Jørgensen har været til at bygge den helt nye slæde, der i bund og grund er en kopi af Sirius-patruljens slæder.

En slæde er ikke bare en slæde. Og en hundeslæde er i udpræget grad noget helt specielt.

Det ved den tidligere soldat i både Jægerkorpset og Sirius-patruljen, fynske Erik B. Jørgensen, alt om.

Sammen med et andet tidligere medlem af Sirius-patruljen, Jesper Ganc-Petersen, er han på vej på et fire måneder langt togt over Nordøstgrønland.

- Jeg har bygget slæden sammen med en god kammerat, Torben, der bor i Haderslev. Vi kender hinanden helt tilbage fra tiden i Den Kongelige Livgarde. Han er tømrer og har et værksted. Så vi byggede den i løbet af tre dage dernede, fortæller Erik B. Jørgensen, mens han står og kigger på hundeslæden, der i en periode har været opmagasineret på forældrenes gård ved Herrested.

Læs også Jægersoldat på Grønlands-togt: Sultne isbjørne holdes på afstand med våben

Hundeslæden skal i løbet af den 100 dage lange ekspedition i Nordøstgrønland trækkes af 16 slædehunde.

- Dem har vi lejet af en lokal fanger i Thule. Det er dyrt, men afgørende nødvendigt at have gode hunde på så lang en tur, slår Erik B. Jørgensen fast.

Sirius-patruljen

Han ved, hvad både hunde og slæde skal kunne. Efter værnepligten i militæret vendte han tilbage til landbruget på Fyn, men fik hurtig udlængsel.

Den blev i første omgang styret af et to-årige ophold hos Sirius-patruljen. Siden fulgte flere år hos Jægerkorpset, inden han blev eventyrer på fuld tid.

Læs også Drengedrøm sender fynsk jægersoldat på fire måneders togt i Grønland

Det sidste betyder, at han fortæller om sine eventyr i Grøndland, Alaska og andre steder i bogform, ved foredrag og på sin hjemmeside www.komud.dk.

Byg din egen hundeslæde ligesom Erik B. Jørgensen

- Enhver stolt hundeslæde skal da have et navn, så det skal vores også, siger Erik B. Jørgensen, der får følgeskab af den tidligere Sirius-kollega Jesper Ganc-Petersen.

- Navnet er "Freuchen". Et helt oplagt navn, synes jeg af mange årsager. Peter Freuchen var en af stifterne af "Eventyrernes Klub" i Danmark i 1938. Han bestyredede grønlandsfareren Knud Rasmussens handelsstation i mange år og var lokal gift i Qaanaaq-området, hvor vi skal op, fortæller Erik B. Jørgensen, der i dag selv er medlem af "Eventyrernes Klub".

02:17

Se mere video om den slæde, der skal fragte de to eventyrere rundt på Nordøstgrønland.

Luk video