Slået ned for at bede om ro i klassen

En 16-årig dreng blev tirsdag eftermiddag slået ned på Odense Tekniske Skole efter at han havde bedt en støjende pige om at dæmpe sig.

-

En 16-årig dreng blev tirsdag eftermiddag slået ned på Odense Tekniske Skole efter at han havde bedt en støjende pige om at dæmpe sig.

Odense Tekniske Skole havde inviteret nogle 8. klasser fra andre skoler til at følge undervisningen gennem to dage. Under undervisningen var en 14-årig pige meget støjende, og en 16-årig elev bad hende om at dæmpe sig. Det hjalp dog ikke og pigen fortsatte med at ødelægge undervisningen med sin støjende adfærd.

I en pause blev den 16-årige elev pludselig opsøgt af to 19-årige mænd. De overfaldt eleven med slag og spark. I følge politiet var overfaldet på den 16-årige elev formentlig bestilt af den larmende 14-årige pige.

Oversigt

    Oversigt